GINTA BULA
Zinzino Independent Partner
Velkommen! Jeg er din personlige uafhængige partner og jeg er klar til at vejlede dig.
Find det rette kosttilskud til børn og unge i voksealderen – ingrediensen, der gør hele forskellen i omega-3-fiskeolien
Fisk er en naturlig kilde til de essentielle fedtsyrer, som børn og unge har brug for til deres kognitive udvikling. Desværre spiser børn for lidt fisk i dag, og mange forældre forlader sig på kosttilskud, som ikke altid er effektive. Vi er et globalt selskab inden for individuelt tilpassede kosttilskud, og i denne artikel forklarer vores specialist i forskning og udvikling, dr. phil. Emmalee Gisslevik, hvorfor vi har brug for fiskens fedtsyrer, og hvad vi skal se efter, når vi vælger at supplere vores kost med omega-3-baserede kosttilskud.
I årtusinder har fisk været en vigtig del af menneskers kost for at forsyne os med tilstrækkelige mængder af de fedtsyrer, der er nødvendige for, at kroppen kan fungere optimalt. Fisk indeholder D-vitamin, omega-3 og omega-6, som understøtter vores immunsystem, øjen- og hjernefunktion og hjernens evne til at modtage, lagre, bearbejde og udarbejde information, hvilket er særligt vigtigt i barndommen og teenageårene. Desværre er vores vestlige kost ikke lige så næringsrig som tidligere, og fisk udgør i dag en stadig mindre del af kosten for mange mennesker. Det amerikanske National Institute of Health (NIH) angiver, at op mod 80 % af børnene i Europa og hele 94 % i USA ikke får de anbefalede mængder af omega-3. I stedet for at spise fisk vælger mange at tage kosttilskud for at dække kroppens behov. Et af de mest almindelige kosttilskud er fiskeolie, som er rig på omega-3 – men for at kroppen kan optage næringen fra de livsvigtige fedtsyrer i olien, skal den være udformet på en bestemt måde og tilpasset individuelle behov. I mange år var det et mysterium, hvorfor fiskeolie ikke havde samme sundhedsmæssige effekt som fisk, men i dag ved forskerne mere om, hvordan fiskeolien skal holdes frisk længere og dermed virksom i kroppen, efter at den er blevet forædlet fra fisken. Emmalee Gisslevik forklarer:
– Når fedtsyrerne befinder sig inde i fisken, holder de sig stabile og aktive. Men når de udvindes af fisken, begynder de straks at oxydere, så de allerede er harsknet noget, når de kommer ind i kroppen. Det gør det vanskeligt for kroppens celler at optage næringen. Vi har fundet en unik metode, som stabiliserer fedtsyrerne i fiskeolien på samme naturlige måde som inde i fisken. Denne opdagelse har betydet et gennembrud på markedet for omega-3-baserede kosttilskud.
Polyfenoler er nøglen
For godt ti år siden, i 2012, opdagede teamet af forskere, der er tilknyttet os, at den kemiske struktur i olivenolie er meget lig den, der findes i de omega-3-rige plantealger, som fisk spiser. Når fiskene bliver spist af andre fisk, vandrer algernes næringsstoffer igennem hele fiskebestanden. Jo højere oppe i fødekæden en fisk befinder sig, jo mere omega-3 indtager den. Algernes iboende antioxidanter er helt afgørende for at bevare fedtsyrernes næringseffekt i fiskene igennem hele kæden.
– Vi har udviklet en unik formel, hvor vi blander ren, førsteklasses fiskeolie med koldpresset ekstra jomfru olivenolie, som er kendt for sit høje indhold af naturlige antioxidanter, såkaldt polyfenoler, forklarer Emmalee Gisslevik. Ekstra jomfru olie fra tidligt høstede oliven indeholder samme type polyfenoler som fed fisk. Disse ekstremt kraftige antioxidanter forhindrer omega-3-fedtsyrerne i fiskeolien i at harskne og øger dermed kroppens optagelse af fedtsyrernes næring.
Et kosttilskud til unge
Emmalee Gisslevik har stor erfaring med ernæringsforskning med fokus på børn og unge, og hun har bl.a. undervist i emnet ved Göteborgs Universitet. For godt to år siden tiltrådte hun som forsknings- og udviklingsspecialist hos os, særligt for at kunne bidrage med sin store viden om netop fedtsyrer. Vores globalt voksende virksomhed udvikler og sælger testbaserede og individuelt tilpassede kosttilskud. Det passede Emmalee Gisslevik strålende, da hun længe havde søgt efter en virksomhed, som fokuserede på at anvende den nyeste forskning i sin produktudvikling. I dag har hun bl.a. bidraget til udviking af vores første produkt til børn – BalanceOil Tutti Frutti. Det polyfenolbaserede omega-3-kosttilskud er baseret på virksomhedens unikke formel med ren fiskeolie og koldpresset olivenolie af høj kvalitet, som derefter tilsættes tuttifruttismag. Bag valget af smag ligger en lang periode med forsøg, analyser og arbejde med fokusgrupper.
– Mange unge oplever smagen af fiskeolie som stærk, men når man maskerer den med en anden, tiltalende smag, bliver produktet mere børnevenligt, uden at vi behøver gå på kompromis med indholdet. Efter lang tids kontroller og stabilitetstest faldt valget på smagen tuttifrutti, som er en velkendt favorit blandt børn i hele verden. Når vi har testet den i vores fokusgrupper, har den været meget populær, forklarer Emmalee Gisslevik.
Blodprøver viser vejen
Alle, der begynder at bruge vores BalanceOils, anbefales først at få taget en personlig blodprøve for at fastslå det individuelle udgangspunkt. Fire måneder senere tages en opfølgende test for at måle den forandring i kroppen, produkterne har givet. Alle vores blodprøver analyseres af Vitas AS, et uafhængigt, GMP-certificeret kontraktlaboratorium i Oslo. Baseret på resultatet skabes en unik fedtsyreprofil, og modtageren får også personligt tilpassede anbefalinger om, hvilke kosttilskud der er behov for, og hvor meget. Emmalee Gisslevik forklarer, at analysen af de forskellige fedtsyreniveauer i blodet er anderledes for børn end for voksne. Det skyldes, at unge har et højere stofskifte, et uudviklet immunsystem og hurtigere celledeling, hvilket påvirker deres totale omega-andel i blodet.
– De retningslinjer og anbefalinger om omega-3, vi har i dag, er baseret på voksnes behov og fedtsyresammensætning. I forbindelse med at vi udviklede vores første kosttilskud til børn, udviklede vores samarbejdspartner Vitas også nye analyseprocesser for at undersøge blodprøverne fra børn, siger Emmalee Gisslevik, inden hun afslutter:
– I dag baseres alle vores blodprøveresultater og doseringsanbefalinger på alderstilpassede måleværdier og retningslinjer. Børn har særlige behov, og mange emballager har vægtdiagrammer, men det er ikke altid tilstrækkeligt som vejledning. Det er derfor, vores nye BalanceOil til børn med vores blodprøver for hele familien er et så vigtigt bidrag på markedet for omega-3-tilskud. Vores store database, veludviklede processer og store viden inden for sundhed og kosttilskud gør, at vi føler os overbevist om, at vores produkter virkelig gør en forskel i kroppen uanset alder og bidrager til unges udvikling.
Del denne side
Eller kopiér linket